|
Forside / Generel information / Personlig assistance
Personlig assistance er hjælp til selvhjælp for handicappede erhvervsaktive, lønmodtagere såvel som selvstændige. Assistenten hjælper med de praktiske gøremål i det daglige arbejde, som den synshandicappede ikke selv kan klare. Dette kan f. eks. være at læse den indgående post.
Hvis ansættelsesforholdet er på 37 timer pr. uge, kan personlig assistance normalt ydes i op til 20 timer ugenligt. Omfanget af assistencen vurderes i hvert enkelt tilfælde. Hvis personen arbejder færre timer pr. uge, beregnes tilskuddet forholdsmæssigt.
Personlig assistance kan også søges til forberedelse og deltagelse i kurser og efteruddannelse. Der kan normalt bevilges maksimalt 20 timers personlig assistance om ugen, men i ganske særlige tilfælde er det muligt af få bevilget optil fuld tid (37 timer). Der kan hentes yderligere oplysninger på www.clh.dk, eller læs mere i Arbejdsmarkedsstyrelsens pjecer, som findes her: http://www.ams.dk/handicap/af/ Pjecen kan rekvireres i papirformat ved henvendelse til din lokale AF afd. Du kan også ringe til Joblinjen 3945 2345; vi hjælper gerne med at finde hvad der er relevant, læse det højt eller sende det til dig som email.
I tilfælde af særlige forhold som f.eks. flere handicaps, kan der ydes assistance i op til 37 timer.

<< Tilbage
|